Saout: Folk takker mig

Saout: Folk takker mig

Med sin optræden ved finalebordet har franske Antoine Saout ikke blot gjort sig selv, men også andre spillere en tjeneste. Everest Poker havde nemlig udlovet en god sjat penge til samtlige, der havde kvalificeret sig til Main Event gennem dem, hvis en spiller skulle gå hele vejen til finalebordet.

I et interview med svenske expressen fortæller den stille franskmand nu, at det har betydet en del nye venner:
"Der er mange, der har takket mig. Både mens jeg var i Vegas, men også efterfølgende på nettet. Det er rigtig fedt og har overrasket mig. Folk er så taknemmelige, det er herligt, og nu støtter de mig inden finalebordet," fortæller Saout.

Han bliver også spurgt om, hvorvidt han bliver inspireret af landsmændene Elky og Arnaud Mattern:
"Jeg inspireres ikke af dem, men jeg beundrer dem. De er rigtig gode pokerspillere. Jeg håber, at jeg kommer til at vinde lige så mange pokerturneringer, som de har gjort," slutter han.

Han kan jo meget passende starte med main event, hvor han starter som næstmindst i chips med ni en halv million chips bag sig.

asd