Ikke alle danske pokerspillere har efter dommen i Højesteret, der fastslå, at man ikke må leve af poker, tænkt sig at sidde med hænderne i skødet og håbe på det bedste.
I hvert fald ikke den ellers Las Vegas-bosatte Lars Bønding. Han har nemlig taget aktion og forfattet et brev til medlemmer af Folketingets retsudvalg, hvor han forklarer sin situation:
"Dette efterlader mig i et totalt tomrum.
Jeg er i praksis blevet kriminaliseret i mit eget hjemland fra dag til dag. Jeg kan ikke længere returnere med min familie til Danmark og lade mine sønner vokse op i Danmark og lære den danske kultur at kende indgående," skriver Bønding i brevet, som han har offentliggjort på sin blog på 1623.com.
Bønding får svar fra SFs Karina Lorentzen, der dog ikke umiddelbart har godt nyt:
"Tak for din henvendelse. Jeg kan godt se at forholdene problematiserer din tilbagevenden til Danmark, hvis du vil fortsætte med at leve af poker. Men sådan er loven nu engang indrettet i Danmark - og har været det i mange år, det er jo ikke noget nyt. Nyt er det, at Højesteret tager stilling til poker som erhverv. Jeg kan imidlertid fortælle dig, at der er lovgivning på vej, som tillader små indsatser i turneringspoker og hvor det selskabelige er i fokus - men det er sikkert ikke så interessant for dig.
Jeg beklager, de ulemper det måtte påføre dig og din familie."
Lars Bønding er da heller ikke helt tilfreds og skriver et uddybende svar tilbage til politikeren, hvilket får hende til at love en repons fra Justitsminister Brian Mikkelsen, hvilket Bønding vil få tilsendt personligt.
Læs hele bloggenher.
Bønding presser Brian Mikkelsen
Acemag.dk