Samme dag som Highroller eventen fandt sin vinder ved EPT'en i London, blev main event skudt i gang. Da dag 1a var afsluttet, var der stadig fire danskere med chips foran sig, deriblandt Peter Eastgate.
Vi er ikke helt klar over, hvor mange danskere, der var med på dag 1a, men 129 spillere overlevede dagen, der havde 305 spillere til start. Da slutfløjtet lød i nat, var bedste dansker Peter Eastgate. De tre øvrige danske navne er bestemt heller ikke helt ukendte, da der er tale om brandvarme Thor Drexel, Christoffer Egemo og Stefan Raffay.
Dag 1b starter senere i dag, og vi håber, at endnu flere danskere finder vej til bordene.
Danske counts: (chipleaderen har 218.100)
Peter Eastgate – 122.000
Thor Drexel – 76.900
Christoffer Egemo – 59.100
Stefan Raffay – 28.650
EPT London Main event: Peter Eastgate er bedste dansker
Acemag.dk