I juni måned skrev vi en lille historie om Frederik Hostrups hest "Runner Runner", der stillede op i Derbyet. Der blev det til en godkendt 6. plads, men siden er der kommet mere fart på krikken og her til eftermiddag scoopede den en rigtig fin pot til sin ejermand.
"Runner Runner vandt her til eftermiddag Breeders Classic (et galopløb for 3 årige heste) i Norge og vandt dermed 420.000 norske kr," fortæller Frederik Hostrup stolt til acemag.dk.
Sejren er Runner Runner's tredje i træk, og Hostrup er naturligvis glad for sin investering.
"Det er vildt at stå og følge sin hest vinde så stort et løb, selv en gammel ræv som mig bliver sgu lidt shaky," siger den hesteglade Hostrup.
Tillykke til den gode Hostrup, som vi nu forventer følger op på hestens skrub og shipper en stor onlinetour snarest!
Foto: hesteguiden.dk, Runner Runner med Mark Larsen på ryggen
Hostrups Runner Runner i stor sejr
Acemag.dk