Han har selv stået øverst på resultatlisten ved WSOP Main Event i1989, og nu skal Phil Hellmuth forsøge at videregive nogle af de fif, der bragte ham selv så langt, til Jeff Schulman, når han skal forsøge at erobre den mest prestigefulde titel i pokerverdenen til november.
Hvis vi kender The Poker Brat ret, så passer det ham sikkert ganske fint at få et så stort skulderklap, som det trods alt må betragtes som, og samtidig virker Jeff Schulman også godt tilfreds med samarbejdet:
"Den simpleste grund til, at jeg gør det her - jeg vil vinde, og jeg tror, det her vil hjælpe. Vi kommer til at arbejde med finalebordsspil, analysere film og arbejde på mit eget spil," har Schulman udtalt ifølge cardplayer.
Der er dog også elementer af spillet, hvor Shulman er mere forbeholden overfor at tage gode råd fra den 11-dobbelte bracelet-vinder:
"Lad os bare slå fast at jeg ikke tager undervisning fra ham i, hvordan man skal behandle sine modstandere eller hvordan man undgår tilt."
Hellmuth coacher November Niner
Acemag.dk