Så er Morten 'Pokergirl' Erlandsen på banen med en blog igen. Vi bringer her et uddrag:
"Det er desværre ikke altid nogen dans på roser at leve af at spille poker. Det ville være dejlig nemt, hvis man dag efter dag rensede alt og alle og rullen voksede støt. Sådan er det desværre ikke. Jeg har de sidste tre måneder været nede i en bølgedal, hvor mine skillinger er røget den forkerte vej, hver fu..... eneste gang jeg har været all-in. Jeg føler simpelthen ikke at jeg kan vinde en betydningsfuld pot i øjeblikket. Ja, jeg oplevede faktisk at gå BROKE (Daaamn - hvor jeg hader det ord) på en af mine kontoer og det var gud hjælpe mig på det blødeste netværk pt. Everestpoker, hvor der svømmer så mange virtuelle fisk rundt at jeg er blevet helt rundtosset. Heldigvis var det 'kun' $20.000, og de penge skal jeg uden tvivl nok få vundet tilbage igen på et senere tidspunkt. Men så er det sgu da lækkert at der stadig er noget som hedder Mermaidpoker."
"Jeg har besluttet at trappe lidt ned for pokeren i den kommende tid. Jeg er simpelthen gået hen og er blevet lidt træt af spillet og har man det sådan, så er der kun én ting at gøre. Det er at hive stikket og lave nogle andre ting. I stedet for at spille poker om potter der sommetider kan købe biler, tror jeg det er sundere for mig lige nu, at spille fodbold med min søn om hvem det betaler den næste isvaffel, og så ellers vende stærkt tilbage, når batterierne er ladet op igen. :-)"
Du kan læse resten af Morten Erlandsens blog her.
Erlandsen Brok(e)
Acemag.dk