Det store pokersite har længe været kendt for at lægge onlinefilt til nogle af de største kvindelige navne i pokeren, men må nu vinke farvel til en af de største i Isabelle 'NoMercy' Mercier, der dog samtidig understreger, at det ikke er lig med et endeligt farvel til poker.
Mercier har været en del af Team PokerStars de seneste 5 år, og her har hun blandt andet taget en tredjeplads i Sunday Million tilbage i juli måned, hvilket indbragte fornemme $116.000.
Det er dog ikke nok til at holde på den canadiske pokerskønhed, der i en pressemeddelelse ifølge Pokerlistings skriver, at hun har gang i flere projekter både nationalt og internationalt, så noget kunne tyde på, at vi kommer til at se mere til hende fremover også.
Om det bliver som pokerspiller eller i livet omkring pokercirkusset vides endnu ikke, men sidste år udgav hun i hvert fald selvbiografien Profession: Bluffer, så der skulle være andet at falde tilbage på, hvis hun er gået sur i selve spillet.
Mercier bryder med PokerStars
Acemag.dk