WSOP snart en onlineturnering?
Acemag.dk
Harrahs, som står bag World Series of Poker, forsøger at overføre konceptet til nettet. Sammen med 888 Holding prøver de at udvikle en platform til Pacific Poker.
888 Holdings står bag Pacific Poker, 888sport og Reef Club Casino. Pacific står for en stor del af markedet i Europa, men er endnu ikke så store i USA. De trak sig ud af det amerikanske marked efter UIGEA (Unlawful Internet Gambling Enforcement Act) blev en realitet i 2006.
Timingen kunne næppe være bedre for 888, da det forventes at loven i USA vil blive ændret, så det snart er muligt at spille onlinepoker igen.
Harrahs har dog en aftale med Everest Poker om at de er sponsor for WSOP. I kontrakten står der imidlertid intet om onlineturneringer, så derfor er de frie til at forhandle med andre pokersites om rettighederne.