Endnu en gang var det den danske A-kæde, der stillede til start, da der blev spillet online verdensmesterskab i PLO ($320 med 1 rebuy og add on) i aftes og her til morgen, og endnu engang står vi uden danskere tilbage her, hvor der resterer 20 spillere.
Jonas Klausen, AlexKP, Halfrek og 2xHougaard var blandt de mange danskere, der prøvede lykken, men det lykkedes ikke for nogen af dem at klare den hele vejen til pengene.
Det gjorde det derimod for Dazzy og 'Mr_Swatch' aka Frederik Hostrup, der sluttede som henholdsvis nummer 116 og 120 til $1111. I alt gik seks danskere i pengene, men med 'kokuskongen' fra København som den bedste som nummer 68.
Chipleader lige nu og dermed favorit til at tage de $109.000, der er til førstepladsen, er 'GeorgeDanzer'.
Dazzy og Hostrup i pengene
Acemag.dk