Ladbrokes: Mange spørgsmålstegn

Ligesom det er tilfældet hos Betfair, så får dagens dom ikke umiddelbart ledelsen hos Ladbrokes til at råbe vagt i gevær.

"Det er klart at det ikke er noget, der får os til at åbne champagneflaskerne, men når det er sagt, så er der stadigvæk mange spørgsmålstegn. Er det for eksempel et spørgsmål om, hvor meget man tjener på poker, eller hvor meget tid man bruger? Eller er det forholdet mellem, hvor meget man bruger på sit andet job og så på poker?" spørger Ladbrokes' danske country manager Richardt Funch overfor.

Under alle omstændigheder tror han ikke, at det er noget, der kommer til at have indflydelse på onlinepokeren med det samme. Derudover er han ikke sikker på, om vi overhovedet når at få svar på alle de spørgsmål, før det er blevet ligegyldigt:

"Det kan jo være, at den politiske udvikling overhaler tvivlsspørgsmålene. Blandt andre SKAT arbejder i øjeblikket med gennem EU-lovgivningen at få defineret, hvad poker er. Og her taler man altså om, at det er et kombinationsspil, hvilket vil sige, at det både er viden og tilfælde, som det hedder. Hvis først det bliver vedtaget, så er hele grundlaget for denne sag jo forældet," siger han til acemag.dk.

asd