Her til morgen må vi endnu engang se til, at finalebordsplaceringerne skal fordeles uden dansk indflydelse. Til gengæld var der et par store navne, der fik sneget sig i pengene.
I $320 mixed Hold'em turneringen blev 'ThePokerBody' aka Martin El-Kher nummer 61 og bedste dansker til lidt over $1000, mens Kipster blev nummer 37 til $620 i noget så eksotisk som en $320 Fixed Limit Badugi. Det rakte dog kun til at være næstbedst af de rød/hvide spillere, idet 'Niclas666' blev nummer 25.
Dagens sidste turnering er en $1050 No Limit Hold'em turnering, der har tiltrukket nogle af pokerens største navne, men med 124 spillere tilbage ser sidste dansker ud til at være ude. Bedste dansker her ser ud til at være århusianske 'georh1', der sluttede som nummer 220.
Dagens flotteste præstation ser ud til at blive Danny 'THE_D_RY' Ryan, der har sneget sig i pengene i samtlige tre turneringer. Han er således stadigvæk med i den dyre hold'em, mens han netop er blevet elimineret på en femteplads i Badugi'en. Danny Ryan har i øvrigt spillet samtlige turneringer med undtagelse af de to i forgårs, og havde inden morgenens resultater blot ét cash i år.
WCOOP: El-Kher og Kipster casher
Acemag.dk