Det blev den svenske spiller Sumpas fra Linköping, der i sidste ende kunne trække sig ud som vinder af $10.300 highroller-turneringen ved WCOOP, efter at have kæmpet sig gennem et stjernespækket finalebord, der blandt andre talte John Duthie, Kevin 'BeLOWaBOVe' Saul og Mike 'Sowerss' Sowers.
På trods af et ikke helt ringe CV, der blandt andet tæller en sjetteplads ved WCOOP Main Event sidste år, så var svenskeren til sidst meget opsat på at få indgået en deal, men da det ikke lykkedes, så var der jo ikke andet at gøre end at tage den hjem. Også selvom han heads up forsøgte at kopiere Ziigmund og Phil Ivey fra highstakesbordene ved at spørge, om de ikke skulle flippe om sejren, hvilket 'Sowerss' dog måtte afslå.
I sidste hånd heads up mod 'Sowerss' kommer han all in preflop med K10 mod J10, og med en ekstra konge på floppet var sejren og de $611.455 hjemme.
Svensk highroller ville flippe om WCOOP-sejr
Acemag.dk