Selvom diverse turneringsledere gør deres for at fjerne folk fra highstakesbordene med EPT i Barcelona, WPT i Cypern og WCOOP på nettet, så er der altid et par spillere, de ikke får ram på.
En af dem er den skøre finne 'Ziigmund', der formentlig også får mest ud af at blive foran skærmen, hvis han kan køre lige så indbringende sessioner, som den han kørte i nat.
Heads up ser han ganske enkelt ud til at have rundbarberet Phil Ivey. I hvert fald står han som vinder af de seneste 6 større hænder, de har spillet mod hinanden på Omaha-bordene. Den største af dem var en pot på $165k, hvor han får knækket Ivey's spidser.
Også blandt andre Gus Hansen og Urindanger forsøgte at få sat skik på Ziigmund, men især for Urindanger endte det helt skidt, da han tabte den eneste større pot i deres session, en pulje på hele $250k, der samtidig var dagens største.
Ziigmund på natterov
Acemag.dk