Inden andendagen ved Partouch Poker Tour-finalen, var der godt med danske spillere med. I toppen lå blandt andre Steffen Raffay, der vurderede sig selv til at ligge i top 3. Så vidt vi kan se har vi desværre tabt ham i løbet af dag 2 til trods for, at han ved blot at have beholdt sin startstak på 164.000 stadig ville befinde sig i den gode ende af feltet.
Dermed ser det ud til, at det er Dan Bitsch, der skal være alene om at forsvare de danske farver. Med 211.700 chips ligger han i øjeblikket på en 15. plads inden dag 3, hvor 124 stiller til start. De værste fisk ser dog desværre ud til at være sorteret fra, og tilbage er blandt andre Ivan Demidov, Alex Kravchenko, Sami 'LarsLuzak' Kelopuro, Mike Matusow og David Williams.
I spidsen for turneringen er i øvrigt Antoine Saout, der til november spiller finalebord ved WSOP Main Event. Han fortsætter dermed bevisførelsen for, at November Ninerne er varmere end nogensinde før.
535.000 har han med sig til dag 3, mens average ligger omkring de 125k.
Partouche-finalen: Dan B godt med - November Niner fører an
Acemag.dk