WPT Slovakiet: Gus spiller i dag

World Poker Tour har gjort sit indtog i Europa og i går startede første stop for pokerkaravanen i Slovakiet. En af topspillerne, som på dag 1A måtte lade livet var Vanessa Rousso, som ifølge hendes twitter fik et uheldigt exit:

"Ugh. Second WPT main event in a row where I get it all in pre flop as an 80%+ favorite and can't hold up. out and trying to stay positive."

I dag træder så Gus Hansen ind i turneringen, hvis han ellers kan komme op her til morgen. I hvert fald, så spillede han på Full Tilt Poker det meste af natten, så mon ikke han misser et level eller to?

Vi snakkede iøvrigt med hans manager i går og han kunne fortælle, at Gus Hansen havde bedt arrangørerne om at finde nogle squashmodstandere til ham. Som sagt, så gjort, hvilket betyder, at Gus nu skal svinge ketsjer mod Slovakiets bedste spiller. En spiller, som er at finde i top 40 på verdensranglisten.
asd