Bønding favorit til at vinde i Barcelona

Bønding favorit til at vinde i Barcelona

EPT Barcelona begynder i næste uge og det er som sædvanlig med et stort felt af danske spillere og ACE på plads på sidelinjen.

Superstjernerne Gus Hansen og Peter Eastgate stiller op, men det er en helt tredje dansker, som er favorit hos spilleselskabet Bet24. Lars Bønding spås gode chancer i Barcelona.

EPT-touren er nået frem til en af de absolut mest populære destinationer. EPT Barcelona har længe været danskernes favoritturnering, og feltet af danskere er også i år stort. Gus, Eastgate, Kipster, Theo og AlexKP er blot en håndfuld af de mange håbefulde spillere, der vil forsvare de rød-hvide farver i Barcelona.

Spilleselskabet Bet24 er ude med odds på turneringen, og her er det lidt overraskende Lars Bønding, som er gjort til favorit. Poker-proen fra Las Vegas giver blot pengene 300 gange igen, mens der er odds 500 at hente på flere af de andre favoritter.

"Lars Bønding har gjort det ganske fint på det seneste. Et ganske pænt WSOP og to finaleborde i sidste uges søndagsturneringer viser at Bønding har fundet sit velkendte niveau. Som oddssætter er det lidt svært at sætte odds på denne turnering, da det for manges vedkommende er første store event siden WSOP. Flere spillere har ligget i decideret sommer-hi, og det er svært at bedømme, hvem der har momentum eller ej. Måske vores spillere kan finde et par godbidder hist og pist", udtaler Morten Havskov Olsen, oddssætter hos Bet24.


Er man ikke til vinderspil kan man spille på hvilken af to spillere der når længst i turneringen. Også i den kategori er der nogle spændende matchups. Bl.a. er Bønding gjort til ret stor favorit imod Gus. Tror man at Gus kommer længere end Bønding er der hele 2.35 at hente, mens Theo og Bønding begge giver 1.90 i tilsvarende heads-up.



EPT Barcelona løber af stablen d. 4.-9. september og det forventes at over 600 spillere deltager. Se komplet udvalg af odds på Bet24.com.



asd