WPT Legends: WSOP-finalist er urørlig

WPT Legends: WSOP-finalist er urørlig

Man skal smede, mens jernet er varmt. Det ser November Nineren Steven Bergleiter, der går ind til finalebordet i Vegas som 3'er i chips, ud til at arbejde ud fra. I hvert fald er han helt ustyrlig ved WPT Legends of Poker i Californien, hvor han hele andendagen igennem har holdt fast ved det chiplead, han skaffede sig på dag 1.

75 spillere klarede skærene ved bordene i nat dansk tid, og det må siges at være noget af et felt, Bergleiter fører an. Daniel Negreanu, Scotty Nguyen, Jonathan Little og Men 'The Master' Nguyen er navnene på nogle af de tilbageværende, mens folk som Allen Cunningham, Gavin Griffin og Vanessa Rousso er faldet fra på dag 2.

Average ligger efter endt spil på 111.600, mens Bergleiter på førstepladsen har 435.000 at spille med i morgen, når spillet genoptages på dag 3.
De 75 spillere kæmper om en førstepræmie på $1.034.500.

asd