November Nine'er chipleader i WPT

November Nine'er chipleader i WPT

WPT Legends of Poker startede i nat med dag 1, og ledelsen på touren  må indse, at dette års udgave desværre byder på en betydelig tilbagegang i antallet af deltagere.

Bare 279 spillere har betalt $10.000-buyinet, og det er næsten 100 mindre end sidste år. Sjovt betyder det også, at ikke én af de syv tidligere vindere af WPT'en på Bicycle Casino i Los Angeles mødte op til start.

Turneringsledelsen tog da også konsekvensen og skar et level af dagen, således at 180 spillere klarede sig videre til dag 2. Blandt dagens faldende var bl.a Nenad Medic, Kathy Liebert, Barry Greenstein og Carlos Mortensen.

I den mere succesfulde del af historien toppes leaderboardet efter den indledende dag af en af de 9, der til november skal afgøre verdensmesterskabet. Og Steven Begleiter, der om et par måneder starter som treer i chips, har taget en solid føring i LA.

Top-ti ser i følge CardPlayer nemlig således ud:

Steven Begleiter: 235,000
Toto Leonidas: 93,000
Bryan Devonshire: 87,000
Adam Geyer: 86,000
Marco Johnson: 82,000
Jonathan Little: 81,100
Thuy Doan: 80,000
Tommy Vedes: 78,000
Nick Schulman: 73,000
Jonathan Aguiar: 72,500

Vinderen af WPT'en får lige over én million dollars, og spillet forsætter i aften dansk tid - så vidt vides uden dansk deltagelse.
asd