Utilfreds KP tager imod Kipsters udfordring

Utilfreds KP tager imod Kipsters udfordring

"Jeg er villig til at sætte mine penge hvor min mund er. Vælg en hvilken som helst dansk pro, så tager jeg Lars."
Sådan udtalte Jesper 'Kipster' Hougaard sig i går til Jyllandsposten, da han udfordrede de danske turneringsspillere.

Men noget kunne tyde på, at det er en sandhed med modifikationer.
AlexKP, der var den første til at bide på krogen, har nemlig netop kunnet informere os om, at det ikke var helt så problemfrit, som han havde forestillet sig:

"Jeg får fat i Kipster og siger, at jeg gerne vil have 'Tulkaz' mod Lars (Hougaard, red.) for de 100.000, men så kører Kipster-maskinen med alle de gode undskyldninger om, at man selvfølgelig ikke må tage 'Tulkaz', hvilket der ikke stod noget om. Det er typisk, at de ikke kan 'put their money where their mouth is'. Hvis udfordringen bliver taget, så finder de pludselig på lort og lagkage," lyder det fra AlexKP, der er træt af, at de danske proer ikke vil stå ved deres fortalelser.

"Jeg har selv talt over mig flere gange, men jeg står ved mit ord hver gang, også selvom det koster mig nogle skillinger. Man kommer til at fremstå som utroværdig, hvis man ikke står ved sine ord, og det kommer bare til at betyde, at folk ikke tror på dig, hvis du i fremtiden skal lave væddemål eller lignende."

Udfordringen bliver dog alligevel til noget, idet KP i stedet for Tulkaz har valgt Gus som sin hest. Duellen kommer til at køre frem til WSOP 2010 og tæller samtlige turneringer, hvor både Gus og Lars 'Denrødehaj' Hougaard stiller op.

asd