"Jeg var faktisk ikke rigtig klar over, at der var EPT i Kiev, før jeg så, at Allan Bække var taget derover for at spille," lyder det fra Alexander KP, da vi fanger ham sammen med Albert Iversen på vej gennem sikkerhedstjekket i lufthavnen til det, der vist må betegnes som en noget impulsiv tur til EPT'en i Ukraine.
"Jeg var egentlig bare derhjemme og slappede af, men da jeg gik ind på hjemmesiden og så programmet, der blandt andet har en $3.000 PLO og en stor highrollerevent, så ringede jeg til 'Aki' og hørte, om han var med på at tage et fly, der afgik to timer efter. Og så skulle de have nogle søde tøsebørn derovre, så det er jo heller ikke helt skidt," lyder den vilde historie fra KP og Aki, der altså ikke ser ud til at slå rødder i den nye lejlighed i London.
Han kan desuden berette, at han har lavet et interessant Last Longer-bet med Theo for resten af sæsonen:
"Det kører i de turneringer, hvor vi begge to stiller op og går ud på, at jeg selv må finde den modspiller, jeg vil, inden turneringen går i gang, og ham backer Theo så. Hvis ikke jeg kan vinde det bet, så ryger jeg sgu tilbage på avisruten," lyder den sidste melding fra KP, der er optimistisk og tror på minimum level 4 ved Main Event i Kiev.
Det vil vi her på redaktionen nu se, før vi tror det.
KP og Aki haster til Kiev
Acemag.dk