Mens en stor del af verdensbefolkningen har problemer nok med at få pengene til at slå til på grund af finanskrisen, så vælger nogle af de største pokerspillere nærmest at grine af den ved at stive taksterne af til uhyggelige størrelser i Bobbys Room.
Det er den franske highroller og natklubejer Jean-Robert Bellande, der gennem sin twitterprofil her til morgen kom med følgende opdatering:
"In Bobby's room sweating David B. The Boys are playing 8k-16k. Biggest pots I've ever seen."
Og når de ord kommer fra Bellande, der normalt er en mester i at opstøve de højeste spil, så er der noget om snakken.
Selvom man skulle tro, at den slags penge kunne holde de værste fisk på afstand, så kom der kort efter endnu en opdatering fra tripel draw-spillet, der godt kunne tyde på, at det ikke er tilfældet:
"Someone just called a raise and drew 4 out of pos. Just toss in 8k and draw 4. Really?"
Hvem der dog bare kunne være en flue på væggen!
Blodbad i Bobbys Room: $8k/16k Mix
Acemag.dk