Den igangværende FTOPS-serie på Full Tilt har på mange måder været en stor succes for de store onlineprofiler, der har tegnet sig for flere sejre.
I turnering nummer 19, der netop er blevet færdigspillet, en $200 Limit Holdem, var billedet ved at gentage sig, da hollænderen Ozenc 'the aviator1' Demir lå som chipleader helt indtil de 6 finalister var fundet.
Alligevel lykkedes det Demir, der allerede har en FTOPS-sejr fra en HORSE-turnering sidste forår, at få udspillet sin rolle tidligt, da han efter et klassisk ræs måtte forlade turneringen som nummer 5 med en præmiecheck på $10.939,20 i baggagen.
Vinder af turneringen, der netop er blevet færdigspillet, blev 'laburro', der ikke tidligere har de helt store turneringsresultater at prale af. Så mon ikke de mere end $43.000 i førstepræmie er noget, der kan bruges?
FTOPS #19: Storspiller snydt på målstregen
Acemag.dk