Efter en indtil videre noget sløj FTOPS-serie, set med danske øjne, lykkedes det her til morgen for 'MarcolinoDK' at kæmpe sig vej til en placering som nummer 8 i det 780 mand store felt i turneringsseriens 18. begivenhed, en $200 PLO HU shootout.
Dermed forbedrer danskeren sit cash fra event 11, hvor det blev til en mere sekundær placering som nummer 46.
For den fornemme placering modtager 'MarcolinoDK' $4.368, hvilket også er en væsentlig opgradering fra evet 11, hvor det blev til $603.
Vinder af turneringen blev amerikanske 'mkong813', der kort forinden havde vundet billetten i en $55 kvalifikationsturnering. De penge må siges at have været godt givet ud, da han efter 10 timers spil her til morgen kunne sætte $27.144 ind på kontoen.
Event #19 kører stadigvæk, men her med 35 spillere tilbage har vi desværre måttet sige farvel til samtlige danske deltagere.
Dansk topresultat i FTOPS event 18
Acemag.dk