Det var lige ved og næsten for en af de største onlinehajer, Full Tilt Red Pro David 'The Dragon' Pham, da der her til formiddag skulle fordeles topplaceringer ved finalebordet i FTOPS Event #17, en $300 NL Texas Hold'em 6 Max-turnering med rebuy. Men efter at have kæmpet en brav kamp siden klokken 3 i nat dansk tid, måtte han til sidst give slip på en fjerdeplads.
Som billedet antyder, var det dog ikke nogen ønskeexit. De to kombattanter kom all in på floppet, hvor Pham havde ramt nutstraight, men med den ekstra ruder på river kunne Chris 'MoormanI' Moorman med sin flush tage den store pot ned og dermed sende Dragen på railen, $87.334,80 rigere.
I stedet blev det bødlen 'MoormanI' og Mark 'xqsays' Radoja, der skulle afgøre det heads up, og efter en deal, der efterlod $12.000 at spille om, blev det 'xqsays', der trak det længste strå. 'Xqsays', der tidligere er blevet nummer 2 og 3 i FTOPS indenfor blot 4 dage, tog dermed det sidste skridt op ad rangstigen og er altså nu en FTOPS-gevinst og $200.000 rigere. I øvrigt ca. samme gevinst som 'MoormanI', der havde chiplead, da dealen blev indgået.
'Dragen' tæt på FTOPS-triumf
Acemag.dk