Poker Pac invaderer APTen

Poker Pac invaderer APTen

Pokeren har via Asian Poker Tour ramt kontinentet i Øst. Seks spillere er turneringsseriens ansigter udadtil og medmindre man har stået med hovedet i en busk de seneste par år, så er det navne man som pokerinteresseret kan nikke genkendende til. De seks spillere har fået tilnavnet The Poker Pac.

I spidsen står J.C. Tran, som på CVet har to bracelets og en WPT-sejr, men også vietnameseren Nam Le, der sidste år vandt Asian Pacific Poker Tours highroller-eventen i Macau. Tilsammen har de to over 13 millioner dollars i turneringsindtjening.

Også Quinn Do og Steve Sung har WSOP-sejre i bagagen, men sidstnævnte er først og fremmest kendt fra onlinepokeren, hvor han er en del af den absolutte elite i de største cashgames på nettet.

The Poker Pacs vel nok mest kendte navn er David 'Chino' Reem, som var en del af The November Nine sidste år. Samme år vandt han WPTens, Doyle Brunsons Five Diamonds Wold Poker Classic, og beviste dermed sit værd i turneringssammenhæng.

Mindre kendt er Kwan Soo Lee, som dog har et ry for at være en af verdens bedste Starcraft-spillere. Et spil, hvorfra top pokerspillere som Elky og Hevad Khan også har deres baggrund.

Asian Poker Tour skydes i gang den 12. august i Macau i en turnering med dansk deltagelse. I hvert fald Jannick Wrang lægger turen forbi, mens der også går forlydender om, at et par stykker mere dukker op for at repræsentere de danske farver.

asd