Pokerstars har efterhånden lagt navn til et utal af pokerturneringer rundt omkring på kloden. Nu forsøger de sig med et nyt koncept, hvor den glade amatørspiller også har en chance. Konceptet kaldes "Americas Cup of Poker", og som navnet antyder, bliver det desværre uden dansk deltagelse.
13 lande, hovedsagligt fra Sydamerika deltager i løjerne, som starter med online turneringer. De 13 lande bliver i bedste fodboldstil opdelt i puljer. Derefter bliver der spillet turneringer med buy-in på $0,50, $0,20 og freerolls. Et pointsystem, som naturligvis afhænger af hvilke placeringer de enkelte holds deltagere får i onlineturneringerne, afgør hvem der får fornøjelsen af at spille live-finalen om en samlet præmiecheck på $250.000.
Finalen bliver spillet på skisportsstedet Bariloche i Argentina, hvor diverse Pokerstars-pros vil gøre deltagerne selskab.
Konceptet lyder bestemt underholdende, så nu er det bare at vente på "European Cup of Poker."
Americas Cup of Poker – nyt, sjovt koncept
Acemag.dk