Martin Wendt deltog ikke i WSOP, da han skulle opereres for en diskusprolaps. Tiden herhjemme har han brugt på at ligge på sofaen og følge med i Tour de France. Og her har han så luret nogle fifs af. For det er ingen hemmelighed, at det er en fordel at være dopet til op over ørerne, hvis man skal vinde verdens største cykelløb. En ting Martin Wendt har taget til sig.
Operationen har nemlig givet fri adgang til medicinskabet, så der bliver hældt piller ned med trakt og sprøjtet doping direkte i venerne.
"Jeg ser mig selv lidt som Marco Pantani. Formkurven går i hvert fald stejlt op ad. Oxynorm (mofin) og sandoz har vist sig at have ganske fortræffelig indvirkning på mit pokerspil," siger Martin Wendt.
Han har endnu ikke kunnet opstøve noget EPO, men understreger det helt sikkert er næste skridt. Det kan vi så sende videre til læserne, som en uopfordret efterlysning,, hvis der skulle sidde en EPO-pusher derude.
Wendt går ind i bjergene
Acemag.dk