Der er blot 14 spillere tilbage i verdens største pokerturnering, og blandt dem er en af verdens allerskrappeste pokerspillere. Phil Ivey er lige nu 'talk of the town' i Las Vegas, som følge af hans dybt imponerende 'run' i World Series of Poker - Main Event.
Dag 8 har været en lidt langsommelig affære, og der er foreløbig kun blevet bustet 13 spillere i dag. Turneringsledelsen har netop fløjtet til spisepause, og både spillere og tilskuere har derfor forladt det kæmpestore 'Amazon Room', som efterhånden virker alt for stort til så få spillere.
Chipleader i turneringen er Eric Buchman, som sidder med omkring 28.500.000 i chips. Phil Ivey sidder med ca. 7,5 mio., hvilket placerer ham i den lavere ende af feltet - formentlig omkring en 10. plads.
Dag 8's anden store stjerne, Antonio Esfandiari, var desværre en af de første, som bustede på dag 8. Tryllekunsteren blev en flot nr. 24 i årets Main Event.
ACE følger naturligvis dag 8 helt til dørs, så vi hurtigst muligt kan præsentere dig for årets Main Event 2009 - Final Table.
Finalebordet nærmer sig - Ivey hænger på
Acemag.dk