Mads A. op mod Griffin

Mads Andersen har fået et fornuftigt bord, når han i aften dansk tid skal forsøge at spille sig videre til dag 3.

Forhåndsfavoritten skal op mod blandt andet Chris Bell, som i 2006 vandt 150 pund, da han blev nummer 24 i Oxford Cup. Karrierens største resultat. Buy in var 20£, så han må ikke anses for den hajen med de skarpeste tænder ved bordet. Hr. Andersen får i hvert fald et forklaringsproblem overfor kollegaerne, hvis dennne begynder at hive ham rundt.

Lidt mere respekt må han gi' til John Cutter, som har samlet ca. 25.000 dollars sammen på turneringspoker igennem karrieren.

Dave Colclough er straks en mere rutineret herre med over 2.5 millioner dollars i turneringsindtjening. Og værre bliver det, hvis han kigger hen på sæde fire, hvor Gavin Griffin sidder. EPT Grand final-vinderen fra 2007 behøver ingen nærmere præsentation.

De andre spillere ved bordet har det ikke været muligt at opstøve statistik på, så vi må formode, at de ikke er de største forhindringer på vej mod finalebordet.
asd