Kun otte timer før debuten i WSOP main event er Lars Hougaard blevet forrådt af sin krop, som nægter at sove. Kun to timers søvn er det blevet til, hvilket ikke er meget, når en dag med cirka 12 timers poker står foran en.
"Jeg føler mig ikke nervøs, men det kan godt være at min krop har nerver på uden jeg selv er klar over det."
I nøden er hjælpen dog nærmest og Lars Hougaard er blevet rådet til at drikke gin og tonic for at afhjælpe problemet. Vi skal dog ikke forvente at se ham lave en Scotty Nguyen og spille sig stangstiv frem til finalebordet.
"Nej, tror dog jeg er en anelse mere seriøs end det. Jeg er lidt påpasselig med store forventninger. Jeg sætter delmål og det første lyder på, at overleve Dag 1 med en anstændig stack," siger Lars Hougaard til ACE.
Inden vi overlader DenRødeHaj til insomnia skyldet ned med gin/tonic, så må vil lige have et bud, hvem der kan gå dybt i turneringen blandt danskerne:
"Jeg har stor tiltro til at drengene i min suite (Klausen, KP, Aki og jeg selv) kommer til at klare sig fremragende. Jeg har haft en lille grudge med Jesper, om hvis suite fik renset mest af under WSOP. Med 5 cashes og Jonas' 2. plads er vi foran deres 3 cashes og Michael Greco's 3. pladsm, men vi skal stramme ballerne under main event, hvis vi skal holde føringen. Derudover synes jeg det kunne være fedt at se min nye teammate Pernille Ravn gå dybt."
Lars Hougaard forrådt af sin krop
Acemag.dk