Fans og journalister har hele dagen i dag stået i kø for at komme i kontakt med stjernene, som har spillet med i 'Ante Up for Africa'. ACE har stæset rundt og forsøgt at få sneget et par spørgsmål ind hist og her, men det er ganske enkelt komplet umuligt.
Den største stjerne af dem alle er uden tvivl Matt Damon, som ankom ca. 30 sek. før turneringen startede, og gik ca. 20 sek. efter han var blevet slået ud. Ikke nødvendigvis usympatisk, men snarere et udtryk for, at hele lokalet nærmest går i trance, når de store stjerner bevæger sig ud blandt fans og journalister.
Det samme gælder de andre store stjerner. Hverken Ben Afleck, Charles Barkeley, Jason Alexander eller Don Cheadle har fundet tid til at tale med presse og fans, men sniger sig i stedet ud af bagvejen. Det må vi så bare lære at leve med.
Stjernerne kom, spillede og gik
Acemag.dk