Event 45, $10,000 World Championship Pot Limit Hold'em, har øjensynligt tiltrukket alt, hvad der kan kravle og gå af pokerstjerner - med undtagelse af Gustav naturligvis. Det er selvfølgelig også et verdensmesterskab, der kæmpes om, og det heftige buy-in plejer da normalt også at tiltale de store pokerstjerner.
275 spillere stillede til start, og efter dag 1 er de 190 blevet siet fra, så der nu kun er 85 mand tilbage. I løbet af dag 1 har vi måttet sige farvel til et væld af store navne. Bl.a. Barry Greenstein, Johnny Chan, Andy Black, Daniel Negreanu, Chris Ferguson og desværre danske Peter Eastgate klarede sig ikke videre til dag 2.
Der er dog stadig adskillige stærke navne tilbage i turneringen. Både 'Elky' Eric Seidel, Vanessa Rousso, Issac Haxton og David Pham ligger alle nogenlunde med i feltet, og der bør være mulighed for et stjernespækket finalebord på fredag. Den forsvarende mester, Nenad Medic, er også stadig i live.
Så vidt vides, er der ingen danskere tilbage i turneringen.
Stjernebesat felt i Event #45
Acemag.dk