Der er endnu ikke kommet officielle counts fra event 39, som er en $1.500 NL hold'en event. Vi kan dog løfte sløret for, at Albert "Aki" Iversen og Claus Vallø begge er videre til dag 2, hvor de allerede kan skimte pengene ud af øjenkrogen.
Rasmus "Jungleras" Nielsen og Martin B. Hansen stillede også op i turneringen, men de måtte dog forlade turneringen på dag 1. I alt var der intet mindre end 2.715 startende, men ca. 330 spillere var hvad der var tilbage, da dagen sluttede.
Der er penge til de 270 bedst placerede, så det burde ikke tage lang tid på dag 2, før det tal er nået. Albert gik videre til dag 2 med 56.000 og Vallø med 47.100 – average er på omkring de 40.000.
Der kan godt have skjult sig en dansker eller to yderligere, men så finder vi dem i aften, når dag 2 går i gang.
ACE ønsker naturligvis "Aki", Vallø samt de gemte danskere held og lykke på vejen mod finalebordet.
Aki og Vallø med kurs mod pengene
Acemag.dk