Brian 'Halfrek' Elgaard har indtil videre stort set udelukkende været kendt for at rense gevaldigt af i Hold'em-turneringer, men ifølge den seneste blog fra ham, skal det nu være slut med at være så ensporet.
Som så mange andre tidliger No Limit Hold'em spillere er det Pot Limit Omaha, der har fanget den skrappe fynbos interesse. I første omgang gennem turneringer, men nu skal det også have et skud på cashbordene.
Halfrek fortæller, hvordan han tidligere har givet det et skud på $10/20, men det var ikke ligefrem nogen succeshistorie, og forsøget blev droppet efter 50.000 hænder med et samlet underskud på $40.000.
Denne gang skal der derfor lægges ud i det mindre, og han har derfor set sig varm på $1/2 og $2/4, hvorfra han så skal arbejde sig vej op gennem taksterne.
Det bliver spændende at se, om dillen holder ved denne gang, eller om han falder tilbage på hjemmebanen ved turneringsbordene.
Læs Halfreks blog her
Halfrek ryger med på Omaha-dillen
Acemag.dk