Mens hele pokerverdens fokus er rettet mod WSOP i Las Vegas bliver der arbejdet intenst i kulisserne for at få poker på det olympiske program. Første skridt på vejen er at blive optaget i The International Mind Game Association. Bag den ambitiøse målsætning finder vi Det Internationale pokerforbund, (IPF) hvor også Danmark er repræsenteret.
"Organisationen har allerede haft gode samtaler med The International Mind Game Association, og hvis vi kan blive optaget i dette forbund, så vil det være et vigtigt skridt på vejen til at få legaliseret pokeren på verdensplan", siger Det Internationale Pokerforbunds præsident, Anthony Holden i en pressemeddelelse.
Foreløbigt er syv lande medlem af Det Internationale Pokerforbund, men organisationen forventer, at op mod 20 andre lande vil tilslutte sig forbundet i den nærmeste fremtid.
Det Internationale Pokerforbund:
• Danish Poker Federation (Denmark)
• Fédération Française des Joueurs de Poker (France)
• Stichting Nederlandse PokerBond (Holland)
• UK Poker Federation (UK)
• Russian Sport Poker Federation (Russia)
• Ukrainian Poker Federation (Ukraine)
• Associacao Brazileira de Poker (Brazil)
Poker på det olympiske program?
Acemag.dk