Boblen er sprunget i Event #24, $1500 No Limit Hold'em, og der er stadig hele fire danskere med i kapløbet. Der var 2506 til start, og efter nattens kamp ved bordene resterer der blot 270 spillere i turneringen.
Både Hougaard og Kläning har dog en stor arbejdspukkel foran sig, der skal overkommes før de kan smykke sig med armbåndet. Begge danske esser ligger desværre og gemmer sig lidt i gruppettoen, men den slags kan et skub eller to forhåbenligt rode bod på.
På VIP-turen til L.A. proklamerede Jens Kläning, at roligan-sparkedragten (billedet) havde givet Danmark sejren over svensken. Mon ikke den dragt med fordel kan findes frem til i morgen, når Kläning skal forsøge at overleve dag 2.
Vi kipper med flaget og håber, at pokerguderne ser Danmarks vej, når der i nat bliver spillet ned til finalebordet.
De sidste to danskere i turneringen er Jack Rosenfeldt og Mads Larsen, som desværre også ligger i den tunge ende af feltet.
Chipcounts på danskerne:
214. - Jack Rosenfeldt - 17.300
245. - Jens Kläning - 11.300
252. - Mads Larsen - 8600
268. - Lars Hougaard - 2700
Til sammenligning kan chipleader, Glenn McCaffrey, bryste sig af 187.800 i chips.
Lars Hougaard og Jens Kläning i pengene
Acemag.dk