Bøndings laver monsterread - og bliver straffet!

Forestil dig følgende scenarie: Der bliver raiset før dig, og du reraiser med 10'erne. En mand efter dig caller, hvorefter en fjerde spiller rykker all in for en smule mere. Det skræmmer dog ikke den oprindelige raiser, der rykker hele stakken til midten.

Mange pokerspillere ville nok drysse uden så meget som at give det en tanke i det spot, men ikke desto mindre lykkedes det i et af de seneste WSOP-events for Lars Bønding at overbevise sig selv om, at et skub var det rigtige i positionen.

Og den analyse var lige på kornet, idet samtlige tre modspillere kunne vise AK op. Noget af en ønskesituation for den varme dansker, der dog langt fra blev belønnet for det fornemme call, da han måtte se det sidste - og ufatteligt grimme - es falde på turn.

Hånden viser dog meget fint, hvordan det står til med Bøndings pokerform i disse tider, og det må siges at være det helt rigtige tidspunkt at toppe. Samtidig er det nu tredje blog på 2 uger, så noget kunne tyde på, at aktiviteten på nettet også topper. Mon ikke begge faktorer kommer de pokerinteresserede danskere til gode sommeren over?

Du kan finde den fulde beretning fra bordene her.
asd