Så oprandt dagen, hvor Frederik Hostrups ankede sag, hvor han står anklaget for afholdelse af ulovlig hasardturneringer, kom for Højesteret i København.
Hovedpersonen kunne i tre timer blot se til, at anklager og forsvar fremlagde sagen for de fem dommere, der nu skal tage stilling til om Texas Hold Em-turneringer i de danske pokerklubber er hasard eller ej.
Frederik Hostrup mener dog uanset udfaldet, at sejren er hjemme.
"Vi har sejret ad helvede til allerede. Alene det at sagen er kommet for Højesteret og er blevet diskuteret politisk beviser det," sagde han til acemag.dk kort efter sagen havde været for retten.
"Min sag kan gå begge veje, men det vigtige er, at der nu er noget lovgivningen på vej, så uanset om vi vinder her eller ej, får vi nogle bedre forhold for klubber," forsætter en mærket Frederik Hostrup, der har tilbragt den seneste uge på hospitalet.
"Jeg var inde for at få fjernet en byld, men fik så samtidigt en blodprop, mens jeg var indlagt," siger han og understreger endnu en gang, at han har fortrudt sin beslutning om at køre sagen hele vejen til Højesteret.
"Ja, der har været for mange personlige omkostninger forbundet med det. Jeg er blevet kaldet en svindler og en bedrager, selvom jeg virkelig mener, at jeg har holdt min på dydens sti," siger han og udtrykker en stor lettelse over, at sagen nu næsten er ovre.
"Nu skal jeg koncenterer mig om klubben, og så vil jeg igen være en af de mest vindende på nettet. Det er kørt rigtigt fint det seneste halve års tid, efter jeg har haft mere ro på, og siden december har jeg haft overskud hver måned."
Det endelige dom falder fredag den 19.juni, men efter dagens fremlæggelse er det i følge Hostrup forsat åbent.
"Jeg skal ikke kunne påstå, at jeg kan sætte mig ind i, hvad en Højesteretsdommer tænker, men de kan vel ikke være upåvirket af de ting, der blevet diskuteret i medierne, ligesom det kommende lovforslag kan få betydning for deres beslutning."
Mærket Hostrup: Har sejret ad helvede til
Acemag.dk