Jonas Klausen på ny sponsorjagt

Jonas Klausen på ny sponsorjagt

Jonas Klausen er en af Danmarks allerbedste turneringsspillere, men alligevel er han kommet i sponsorproblemer. Jonas Klausen og Mermaid har således valgt at stoppe samarbejdet, og det betyder, at Jonas er begyndt at kigge sig om efter en ny 'arbejdsgiver'
"Ja, det er korrekt, at jeg leder efter en ny sponsor. Jeg har talt med nogle forskellige sites, og interessen er til stede, men foreløbigt er der ikke kommet noget konkret på bordet", siger Klausen til Acemag.

Set fra Jonas Klausens side er det næppe det værste tidspunkt at gå på sponsorjagt. WSOP'en er over os, og det er som bekendt det tidspunkt på hele året, hvor der er allerstørst opmærksomhed på pokeren og pokerspillerne generelt. Det er altså nu logoerne på brystet er mest synlige.
"Jeg håber på, at få en aftale på plads inden main eventen, men ellers har jeg helt sikkert en ny sponsor klar til EPT'en starter igen til efteråret", slutter Klausen.

Det skal blive spændende at se, hvem der bliver Jonas Klausens nye sponsor. Her på redaktionen tvivler vi på, at det bliver Bwin...
asd