Matusows biografi på gaden

Matusows biografi på gaden

Mike 'the mouth' Matusow er uden tvivl en af de pokerspillere, som vitterligt har levet et liv i overhalingsbanen. Han har vundet over $7 mio. i turneringspoker og burde for så vidt være en rig mand i dag. Samtidig med succesen ved pokerbordenen har Matusow dog levet et liv med både stoffer og kriminalitet.
 
En historie, der unægtelig leder tankerne hen på Stu Ungar, der døde i 1998 efter lang tids kamp med stofmisbrug. I Matusows nye biografi 'Check-Raising the Devil' fortæller Matusow hudløst ærligt om op- og nedture i sit liv som professionel pokerspiller. Især skulle Matusow lægge megen vægt på at fortælle, hvorfor netop hans skæbne ikke blev den samme som Stu Ungars.

Pokernews.com har lavet en fyldig anmeldelse af bogen, der uden tvivl også indeholder en røverhistorie eller to, fra dengang hvor poker endnu ikke havde fået sit store kommercielle gennembrud. Bogen er netop kommet på gaden, og du kan læse hele anmeldelsen her.
asd