WPT Venedig: Danskere og Minieri i top

152 spillere har spillet sig videre fra dag 1 af de 397 startende spillere, og det ser ikke helt skidt ud med danske øjne.
Bedst går det for Simon Fogh Nybo, der ligger nummer 3 med 98.225 skarpt efterfulgt af Thor 'Thorres' Drexel, der med 92.350 starter dag 2 på en syvendeplads. Længere nede i feltet sidder Gert Andersen også stadigvæk med omkring 40.000, mens blandt andre Albert 'Aki' Iversen måtte smide håndklædet i ringen i løbet af førstedagen.

De udenlandske profiler skal man heller ikke langt ned på listen for at finde. Blandt de første 20 finder man Michael McDonald, Brandon Cantu, Chad Brown og hjemmebanefavoritten Dario Minieri.
Knap så godt ser det ud for EPT-vinderne fra henholdsvis København og Dortmund, Jens Kyllönen og Sandra Naujoks, men de hænger begge stadigvæk i.

Vi følger selvfølgelig op med opdateringer fra turneringen, der slutter søndag.
asd