Ziigmund efter tilt: Gameselection er vejen frem!

En gang imellem kan det være rart for os normale dødelig at vide, at selv de største stjerner kan miste besindelsen og gå på tilt. Med det i baghovedet er det en lærerig oplevelse at læse den seneste blog fra den finske highroller Ilari 'Ziigmund' Sahamies, der er blevet sendt ud i så meget tilt, at han nu overvejer at holde en lille pause fra bordene.

Det hele startede med Champions League-kampen onsdag aften, hvor Ziigmund havde stukket stort ud på, at Chelsea ville gå i finalen. Historien siger ikke noget om hvor meget, men at dømme ud fra reaktionen har det nok ikke været peanuts, der gik tabt, da Iniesta sparkede den afgørende scoring ind i overtiden.

For at gøre det hele værre, røg Ziigmund efterfølgende ind i en dyst på nettet mod Tom 'Durrrr' Dwan. Efter en dårlig start, hvor 'Durrrr' suger ud i en pot på 200.000, går det helt galt, og Ziigmund ender med at tabe næsten 4 millioner kroner.
Det kan tage pusten fra selv den varmeste finne, og derfor begynder Ziigmund at tale om, at han skal blive meget bedre til at styre sin egen tilt, og så skal der tænkes mere på gameselection.

Utvivlsomt store ord, men her på redaktionen finder vi det yderst tvivlsomt, at Ziigmund skulle droppe mandfolkedysterne mod 'Durrrr' og de andre tunge High Stakes-drenge.

asd