Det er nok ikke ligefrem den slags udtalelser der gør en populær hos hunkønnene, men det er ikke desto mindre, hvad Phil Laak udtaler om sig selv (nu har han jo selvfølgelig også allerede gaflet Jennifer Tilly) i et nyt interview med pokerlistings, hvor han får lov at kommentere på hånden i sidste uges udgave af High Stakes Poker, hvor han bliver læst som en åben bog af Patrik Antonius.
Først gør han sig nogle tanker om, hvad der får Antonius til at lave det call, der formentlig er det flotteste i denne sæsons udgave af High Stakes:
"På river er min range meget polariseret (enten rigtig stærk eller et bluff, red.), og det hjælper ham nok til at finde et call frem," siger Laak, hvorefter han kommer ind til sagens kerne:
"Det er derfor man skal fyre stakken ind som et f****** dyr, når man har et par i den slags situationer. Det kræver nosser at lave de tynde value bets, og det tror jeg ikke, jeg har. Den del af mit spil skal jeg helt sikkert arbejde med," lyder den ærlige vurdering.
Samtidig påpeger Phil Laak også, at det formentlig ikke var nået så vidt, hvis ikke Antonius havde samlet et farvetræk op på turn.
Poker har det ofte med at være de små marginaler og tilfældigheders spil!
Hvis du endnu ikke har set hånden eller synes den tåler endnu et kig, så har du muligheden ved at følge linket her. (Hånden starter efter ca. et minut)
Phil Laak: Jeg har ingen nosser!
Acemag.dk