Så sluttede EPT' Grand Finale i Monte Carlo for Gus Hansens vedkommende.
Danskeren med hjemmebanefordel røg ud lige inden pausen kl. 19.00 og måtte skuffet forlade Stjernesalen, hvor main eventen afholdes.
"Jeg træffer tre dårlige beslutninger her til sidst og det bliver afgørende. Jeg kommer med i nogle ting, hvor der ryger 10.000 hér og 10.000 dér, og det holder man jo ikke til i længden," siger han.
Det så ellers rigtig godt ud for Gustav langt hen ad vejen, og trods en kødrand af railere og masser af pressefolk, kørte danskeren sin vanlige friske stil.
Men når man er en superstar er der også mange, der gerne vil have æren af at tage én ud, og derfor blev mange af Gus' hænder callet.
Men han er jo lokal, så det er ikke helt slut med at spille i forbindelse med EPT'en:
"Jeg spiller nok med i Highroller eventen på fredag, så det bliver fint nok.
Men jeg er da ærgerlig lige nu, og der er nogle valg jeg gerne ville have truffet anderledes," siger Gustav.
Se Gustav i Ace TV her
Gus: Tre dårlige beslutninger
Acemag.dk