I årevis har han været 'Mr. Døde Penge'. Manden der egenhændigt gjorde det attraktivt at spille med i de dyreste turneringer i Europa, men sådan er det ikke længere. Tommy Dender har betalt sine lærepenge (finansieret ved kopimaskinesalg her i blandt til Ace, der derigennem indirekte har staket ham, red.), og de sidste mange gange er spradebassen kommet længere end de fleste af hans professionelle pokerkollegaer. Han har et enkelt EPT cash fra Dortmund 2007 på CV'et, hvor han blev nummer 18, men han har stadig sit første store finalebord til gode. Lad os håbe det bliver i Monte Carlo i år - det er i hvert fald et godt sted at gøre det...
Vi har modtaget denne hilsen fra kopimaskinekongen
"Hej drenge
Så går den vilde skattejagt.. hahaha
Mødte lige mine gode venner Kravchenko/Obrestad
Jeg spiller tirsdag day 1 A , jeg glæder mig vildt"
Ace blogger fra EPT Grand Finale i Monaco fra på tirsdag, og vi holder som altid et vågent øje på Dender og all de andre danske kanoner.
Nu går den vilde skattejagt: Kopimaskinekongen klar til Monte Carlo
Acemag.dk