Spillemonopolet ophæves

Spillemonopolet ophæves

Regeringen har i dag offentliggjort planer om at ophæve det danske spillemonopol. Det over 60 år gamle monopol står dermed for fald, og skatteminister Kristian Jensen vil allerede efter sommerferien fremsætte et lovforslag, der skal skabe en liberalisering af spillemarkedet.

Udenlandske bookmakere får dermed lov til at konkurrere på lige fod med Danske Spil på alt andet end lotto og skrabespil. I stedet for det nuværende monopol vil der blive indført et licenssystem, så udenlandske bookmakere vil skulle betale en afgift til staten. Afgiften skal sikre kontrol med pengestrømmene på markedet og mindske risikoen for ludomani.

Skatteminister Kristian Jensen sagde tidligt i dag, at ophævelsen af spillemonopolet ikke må forhindre, at foreningslivet i Danmark stadig kommer til at modtage penge fra spilleindustrien i Danmark. Danske Spil giver årligt en vis procentdel af deres overskud til foreningslivet i Danmark. I 2009 bliver beløbet på 1,6 milliard kr.. Ministeren regner ikke med at dette beløb vil falde efter monopolets afskaffelse.

De udenlandske bookmakere, pokersider og onlinekasinoer har igennem en lang periode reklameret mere eller mindre ulovligt i Danmark og derigennem taget store markedsandele fra Danske Spil.

Informationschef i Danske Spil Thomas Rørsig har tidligere udtalt, at Danske Spil sagtens kan konkurrere på et liberaliseret marked, men at det var vigtigt med en lovgivning, så der kunne blive lavet ens spilleregler for alle aktører. Det ønske bliver altså opfyldt nu.
asd