EPT San Remo starter i morgen

Der er lagt op til en travl turneringstid de kommende dage. I morgen går startskuddet nemlig til både EPT'en i San Remo, der afholdes under sydlige himmelstrøg og har tiltrukket et stærkt dansk felt, og samtidig bliver WPT Championship, der har et buyin på intet mindre end $25.500, indledt på Bellagio.

Den danske fokus vil selvfølgelig være rettet mod de rød/hvide spillere, der skal forsvare fanen i Italien, der for andet år er stop på EPT'en. Buyin ligger på €5.000, og sidste år havde udsigten til varmt vejr og et godt slag poker tiltrukket ikke færre end 701 spillere, hvilket gav en førstepræmie på €869.000.

Turneringen blev sidste år vundet af den amerikanske kvalifikationsspiller Jason Mercier, mens blandt andre den italienske hjemmefavorit Dario Minieri og svenske William Thorson havde fundet vej til finalebordet, der ikke havde nogen dansk deltagelse.
Det satser vi selvfølgelig stærkt på, at der bliver i år.

asd