En tråd på twoplustwo.com's forum, der egentlig startede som en diskussion af, hvilke pokerspillere der har været igennem den mest skuffende udvikling over de seneste to år, er i stedet endt med at omhandle den tidligere kæmpespiller Brian 'sbrugby' Townsend, der har været igennem både op- og nedture i løbet af meget kort tid.
Diskussionen går på, om han har skuffet ved ikke at kunne klare sig på de højeste borde, eller om man nærmere skal se det som imponerende, at det er lykkedes ham at gøre så hurtigt et comeback til $25/50, hvor han spiller nu.
Blandt debatørerne er 'kolotoure', der mener, at "Brian Townsend stadigvæk er virkelig skrap og +++ev i stort set alle 25/50-spil", mens 'durkadurka33' er af den opfattelse, at det er en falliterklæring, at han har multiaccountet for at skjule, at han blev udspillet i de højeste spil.
Blandt de andre bud på, hvem der er den største skuffelser, finder man store spillere som Daniel Negreanu Scotty Nguyen (på grund af opførslen ved HORSE-eventen sidste år), mens 'gtmwarrior' har den noget kontroversielle opfattelse, at alle med undtagelse af Phil Ivey og Patrik Antonius har skuffet.
Du kan finde hele diskussionen gennem linket her.
Brian Townsend skaber debat
Acemag.dk