Pokernews har forfattet en ganske interessant historisk artikel om, hvordan verdensmesterskabet i poker har udviklet sig siden 70'erne. Den største forskel fra dengang og i dag er, at spillerne i gode gamle dage havde splittet præmiepengene imellem sig inden turneringen startede. Ja, du læste rigtigt. Doyle Brunson, Amarillo Slim og alle de andre gamle drenge delte præmiepengene i porten inden kortene ramte bordet. Benny Binion, der opfandt verdensmesterskabet i poker vidste, at det var vigtigt at få pressen interesseret i turneringen og derfor havde han besluttet at WSOP skulle være en 'Winners Take it All' turnering, da det var noget der spontant ville få massernes interesse og dermed sikre turneringens videre overlevelse. Spillerne derimod var ikke begejstret over den ultra stejle udbetalingsstruktur, og de fandt derfor hurtigt ud af at splitte pengene imellem sig.
Mr. Binion vidste godt, at spillerne delte i porten, men han var ligeglad så længe de holdt deres mund om de indbyrdes studehandler. Den slags var nemlig ulovligt. I 1977 var myndighederne blevet overordentlig interesseret i at undersøge WSOP og derfor ændrede Binion pay out strukturen året efter, hvor Top 5 fik penge.
Det var Ken 'Top Hat' Smith mildest talt ikke pjattet med. Læs hvorfor i den interessante artikel om WSOP'ens historie her.
WSOP historie: Aftalt spil i 70'erne
Acemag.dk