Den velgørende turnering 'Ante up for Africa' plejer at finde sted hvert år under sommerens WSOP. I løbet af turneringens korte historie er der allerede blevet samlet næsten $2 mio. ind til ofrene i Darfur.
Nu udvider 'Ante up for Africa' altså biksen, da der til dette års EPT Grand Final i Monte Carlo også vil være en turnering, hvor overskuddet går til ofrene i Darfur. 'Ante up for Africa' blev startet af skuespilleren Don Cheadle og pokerproen Annie Duke. Det vides dog endnu ikke, om nogen af de to stiller op i Monte Carlo.
Foreløbigt har navne som Daniel Negreanu, Joe Hachem og Vanessa Rousso meldt sig klar til turneringen, som har et buy-in på €4000.
Pokerstars hjælper også til, da vinderen af turneringen modtager et buy-in til PokerStars Caribbean Adventure i 2010.
Turneringen bliver spillet d. 27. april og dermed dagen før startskuddet går til selve EPT'en.
’Ante up for Africa’ rykker til Monte Carlo
Acemag.dk